Replikering fra lokal database
En replikeringsklient installeret lokalt hos jer overfører løbende relevante data til Chainbox-platformen. Ingen ekstern adgang til jeres server kræves.
Sortiment, priser og kunder lever allerede i Visma Business. Chainbox trækker de data direkte ud og gør dem aktive online – så I kan sælge mere uden at administrere mere.
Virksomheder som har valgt Chainbox
Det mest kostbare ved mange webshop-løsninger er ikke driften – det er det usynlige spild der opstår når data skal vedligeholdes to steder. En pris rettes i Visma Business men glemmes på webshoppen. Et produkt udgår men bliver stående online. Med Chainbox er Visma Business den eneste kilde til sandheden, og webshoppen følger automatisk med.
Mange Visma Business-brugere driver systemet on-premise eller i et privat cloudmiljø. Det er et bevidst valg der giver kontrol og stabilitet. Chainbox integrerer direkte mod jeres lokale SQL-database via en replikeringsklient der installeres hos jer. I slipper for at flytte, opgradere eller ændre noget i Visma Business for at komme i gang.
Hvad sker der med en ordre efter kunden har trykket køb? Det spørgsmål er afgørende for om en webshop reelt sparer tid eller blot tilfører et nyt arbejdstrin. Webordrer fra Chainbox-løsningen lander direkte i Visma Business som salgsordrer – klar til behandling i det eksisterende flow. Den præcise metode aftaler vi med jeres Visma-partner ud fra jeres licensmodel og opsætning.
En replikeringsklient installeret lokalt hos jer overfører løbende relevante data til Chainbox-platformen. Ingen ekstern adgang til jeres server kræves.
I bestemmer selv synkroniseringsfrekvensen og kan altid køre en manuel opdatering – nyttigt fx efter en større sortimentsopdatering.
Første gang et nyt varenummer registreres fra Visma Business, oprettes produktet automatisk i PIM-systemet og er klar til at blive gjort salgbart.
Er vi afhængige af Chainbox på lang sigt?
Jeres webshop, indhold og det sortiment I opbygger tilhører jer. Vil I på et tidspunkt skifte leverandør eller videreudvikle med egne ressourcer, er det muligt. I er ikke låst til hverken platform eller partner.
Kan webshoppen vise realtids-lagerstatus fra Visma Business?
Ja. Lagertal synkroniseres løbende fra Visma Business og vises på webshoppen. Frekvensen styrer I selv, og for virksomheder med hurtigt skiftende lager kan intervallet sættes lavt.
Hvem håndterer at webordrer kommer ind i Visma Business korrekt?
Det afklarer vi i samarbejde med jeres Visma-partner. Løsningen tilpasses de muligheder I allerede har inden for jeres licens – målet er at ordreflowet passer ind i det I kender, ikke at I skal lære noget nyt.
Hvad kræves der teknisk for at komme i gang?
At I kører Visma Business på SQL Server og at den server replikeringsklienten installeres på, kører et Microsoft-supporteret operativsystem – fx Windows Server 2012 eller nyere, eller Windows 10/11.
Vi har brugt Visma Business i mange år og har en kompleks opsætning – passer Chainbox til os?
Kompleksitet i Visma Business er sjældent et problem for selve dataoverførslen, da integrationen arbejder direkte mod databasen og ikke afhænger af jeres forretningsmæssige konfiguration. Har I særlige strukturer i prissætning eller kundegrupper, afklarer vi det konkret inden opstart.